Musikkorps Sæby deltager i markeringen af Sæbys 500 års Købstadsjubilæum.
I anledning af jubilæet har orkestrets multitalent, Jette Juul Holm Klarup, komponeret byens nye march “Sæby Købstadsmarch”. Den vil blive offentliggjort for første gang ved den store fest i teltet på havnen lørdag d. 10. august.
Marchen vil endvidere blive spillet søndag d. 11. august i forbindelse med den sidste flagnedspilning. Her giver Musikkorps Sæby koncert kl 19.00 – 19.45 ved Redningsstationen. BEMÆRK: Ændret tidspunkt og placering i forhold til andre år!
Jette Klarup er også komponisten bag det iørefaldende sommerhit “Sæby mellem skov og strand”, som ligeledes er skrevet i anledning af byens jubilæum, men som gælder år efter år. Derudover komponerede hun en jubilæumsmarch til Musikkorps Sæby i anledningen af vores 50-års jubilæum i 2022
Comments are closed.