28jul19:30Duve. Det Unge VokalEnsemble. Dirigent Poul EmborgSæby Kirke, Strandgade 5, Sæby

Hvad?

Det Unge VokalEnsemble, dirigent Poul Emborg. Det Unge VokalEnsemble blev stiftet i 2009 og har siden da etableret sig som et af de ledende og mest eftertragtede ungdomsensembler i Danmark.

Koret ledes af dirigent og sanger Poul Emborg og består af 24 sangere i alderen 18-35 år, der brænder for at frembringe vokalmusik på et højt kunstnerisk niveau. Mange af korets medlemmer er på vej mod en karriere som professionelle udøvende sangere, musikere og musikpædagoger. Koret fungerer på denne måde som en vigtig platform/institution i overgangen fra ungdomskor til professionelle sammenhænge – og har været et springbræt for flere fremadstormende, unge sanger- og musikernavne i det danske musikmiljø. En omfattende koncertvirksomhed bringer dem vidt omkring, og i år er der også en Islandsturné på programmet. Ved koncerten i Vendsyssel Festival fokuseres der udelukkende på nordisk musik skrevet af komponister født i det 20.århundrede, og aftenens store hovedværk er en opførelse af Veronika Voetmann. Hun har, ud fra den særlige rytme i tekster af den gamle græske digter Ovid, skabt et værk der frembringer en følelse af fælles åndedrag mellem kor og publikum. Program: Koret synger nordiske værker af Veronika Voetmann, Svend-David Sandström, Vagn Holmboe, samt de tre islandske komponister Hallgrimsson, Grimsdóttir og Thorvaldsdóttir.

Køb billet

Hvornår?

tirsdag 28. juli 2026 19:30 7:30pm(GMT+02:00)

Hvor?

Sæby Kirke

Strandgade 5, Sæby

Find vej

Comments are closed.