Ove Urup-Madsen, der stammer fra Sæby og arbejder for EU med udstationering i Ukraine, kommer atter til Mariehuset i Sæby. Sidste gang han fortalte, var det umiddelbart efter krigens
udbrud. Nu kommer han igen og fortæller om et land, der har været krigszone i to år. Han vil give en øjenvidne-beretning fra et krigshærget Ukraine. Han vil fortælle om dagligdagen, om
hvordan krigen påvirker livet og livsrelationerne i et land ramt af krig. Ove Urup-Madsen har været i Ukraine i mange år og kender landet. Han er en medrivende fortæller, så kom og få en førstehåndsberetning om et hårdt ramt land, vi hører så meget om i medierne. Til daglig er Ove Urup-Madsen leder af EUs rådgivende mission i Ukraine, det er en civil EU-mission for fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det har til formål at bistå de ukrainske myndigheder med at reformere den civile sikkerhedssektor.
Comments are closed.