Hvad?
Guidede byture i Sæby til støtte for Stafet for Livet. To byture i Sæby onsdag den 4. og søndag den 8. august med Ingrid Mørk som guide En guidet bytur rundt i
Hvad?
Guidede byture i Sæby til støtte for Stafet for Livet.
To byture i Sæby onsdag den 4. og søndag den 8. august med Ingrid Mørk som guide
En guidet bytur rundt i det gamle Sæby med historiefortællinger om kalkmalerierne i Sæby Kirke, bymiljøet i Algade, omkring Sæby Vandmølle og videre langs Fiskerstien til Sæby Havn.
Sådan lyder tilbuddet fra guide Ingrid Mørk og Stafet for Livet Frederikshavn.
Hele gebyret på 125 kr. pr. person går til Stafet for Livet/Kræftens Bekæmpelse, og de to guidede ture i Sæby foregår onsdag den 4. august kl. 17-18.30 og søndag den 8. august kl. 16-17.30.
Turene starter ved Sæbys smukke klosterkirke, og inde i kirken fortæller Ingrid Mørk om kirkens historie og de fantastiske kalkmalerier.
Derefter går turen gennem Algade med stop ved de ældste huse, og deltagerne vil høre om de gamle digtere, der i sidste århundrede yndede at tage ophold i den charmerende købstad for at få ro til at skrive.
Herfra går turen omkring Sæbys maleriske vandmølle og via Fiskerstien langs Sæby Å til havnen, hvor Ingrid Mørk fortæller om havnens udvikling og byens vartegn, Fruen fra Havet, der skuer ud over havnen og Kattegat.
Pris og tilmelding
Prisen er som nævnt 125 kr. pr. deltager. Tilmelding på mail til formand for Stafet for Livet, Alice Christiansen, på ac@danyard.dk. Skriv ”Sæby” i emnefeltet, og angiv hvilken dato du/I ønsker at deltage i. Betaling på MobilePay til Alice Christiansen på 40450579.
Der bliver maksimalt 25 personer pr. tur, og pladserne fordeles ved først-til-mølle-princip.
Mere
Hvornår?
onsdag 4. August 2021 17:00 5:00pm - 6:30pm(GMT+01:00)
Seneste nyheder
Comments are closed.