fbpx

Ølsmagning: Hyggeligt arrangement på Hotel Aahøj

Foto: 9300-saeby.dk

Den 29. april 2023 inviterede Hotel Aahøj indenfor til ølsmagning med “Ølsmageren fra Gjøl”. Det intime arrangement markerede samtidig startskuddet på en stribe af nye inspirerende events på Aahøj, hvor tanken er, at deltagerne skal opleve glæden ved at være til stede i nuet og nyde hinandens selskab mens talenfulde foredragsholdere underholder.

Hotel Aahøjs nye indehaver, Camilla, opfordrede i sin velkomst til samvær og samhørighed, og var aftenen igennem smilende, imødekommende og i det hele taget en dejlig værtinde.

Ølsmagningen bød på otte vidt forskellige øl der blev præsenteret og tilsmagt før, under og efter middagen af ølentusiasten Jesper Mørkholt der har rejst verden rundt for det gode øl og elsker at fortælle om de fantastiske flasker og deres oprindelse.

 

Foto: 9300-saeby.dk

 

Foto: 9300-sæby

Suppe, steg og…øl?

Hotel Aahøjs kok, Frederik Wilhjelm Holm havde til aftenen kreeret en lækker tre-retters menu, hvortil Ølsmageren fra Gjøl havde udvalgt – ja – øllet. Suppe, steg og is var der ikke noget af, men til gengæld blev vi præsenteret for tre velsmagende retter der var artistisk anrettet og serveret med et smil.

 

 

Forret: Hvid fisk på ristet surdej. Dertil hasselnød, brunet smør og blomkål. Foto: 9300-saeby.dk

 

Hovedret: Spoleben braiseret i mørk øl med barbecue-sauce og sprøde kartofler. Foto: 9300-saeby.dk

 

Dessert: Gammelknas, hertil kernebrød og abrikos. Foto: 9300-saeby.dk

 

Se kommende events på Hotel Aahøj