Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.

Fernisering: Sometimes They Come Back

Hos "Efter et nyt Minut" i Vestergade 30 kan man fra i dag opleve udstillingen Sometimes They Come Back.

Sometimes They Come Back er en udstilling af kunstnerne Luise Sejersen og Christian Bang Jensen, som til daglig bor og arbejder i København. Sammen har de undersøgt og gentænkt forestillinger om det over- og underjordiske som sfærer, myter og billedsprog, hvis betydning ændres over tid.

Christian Bang Jensens skulpturelle bidrag tager udgangspunkt i forestillinger om underjordiske væsner, som også findes i folketroen. Skulpturerne prøver at udtrykke en forbundethed med en fortrængt natur, hvor livet er cyklisk og jorden skjuler på et liv vi kan fornemme, men aldrig begribe rationelt. Installationen Dredging the Arcadian Dawn indeholder bronzeskulpturer, en aluminiumsskulptur, beton, rav og mønter, som skaber en materiel såvel som kulturel forbindelse til Sæbys historie og natur.

Christian Bang Jensen er opvokset i Sæby. Han er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, har en Master of Fine Arts fra Malmø Art Academy fra 2015 og modtog et arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2019.

Luise Sejersen viser nye malerier udført med ægtempera på træplade. Malerierne repræsenterer mentale og spirituelle rum, hvor der foregår en transformations-proces. Teknikken har ligheder med ikonmaleri og enkelte malerier fortsætter ud i en ramme, som er inspireret af epitaferne i Sæby Kirke. Samtidig minder rammerne om stræbebuer, der løfter billedet op. Stræbebuer ses på tidlige gotiske katedraler og er paradoksale i deres udtryk, fordi de skaber jordforbindelse og samtidig udtrykker en illusion af noget svævende og overjordisk. Motiver og titler stiller spørgsmål ved den traditionelle dualisme mellem himmelsfære og jorden, ved det som er oppe og nede – og de egenskaber som forbindes dermed. For eksempel spørger værket The Rise of Rebellious Solitude, hvorvidt afsondrethed kan have en aktivistisk og ophøjet betydning i dag og vender det berømte motiv The Fall of the Rebellious Angels fra 1500-tallet på hovedet.

Luise Sejersen er uddannet billedkunstner fra Valand Academy of Fine Arts i Göteborg og tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2014. Hun modtog et arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2019.

Det er her det sker
Fernisering: d. 14. februar kl. 17 – 19
Udstillingsperiode: 15. februar – 3. april 2020
Læs også

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
X