Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
Foto: Frederikshavn Kommune

Udvidelsen af Sæby Havn sættes i gang til efteråret

Den kommende udvidelse af Sæby Havn og selve anlægsarbejdet forventes at gå i gang til oktober. Frederikshavn Byråd godkendte på byrådsmødet den 24. juni 2020 endeligt lokalplanen

Nu er den spændende udvidelse af Sæby Havn et godt skridt tættere på at blive til virkelighed. Anlægsarbejdet sættes i gang til efteråret og herefter begynder det nye havneområde at tage form med blandt andet plads til endnu flere sejlere og et stort vandaktivitetsområde. Frederikshavn Byråd godkendte på byrådsmødet den 24. juni 2020 endeligt lokalplanen for havneudvidelsen.

– Det glæder mig, at vi med godkendelsen af lokalplanen nu endelig kan komme i gang med den spændende udvikling af havneområdet i Sæby. Vi mærker lige nu en stor interesse for byen, og med havneudvidelsen fremmer vi både Sæby Havn som lystbådehavn med gode faciliteter til byens borgere og foreninger – samtidig med, at havneudvidelsen har potentiale til at gøre Sæby endnu mere attraktiv at besøge og flytte til. Det bliver fantastisk – både for Sæby og for hele Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen, formand, Teknisk Udvalg.

Udbudsprocessen er samtidig godt i gang og fem prækvalificerede entreprenører arbejder lige nu på at færdiggøre deres tilbud på udførelsen af projektet. Tilbuddene kommer til vurdering og forhandling i august og september – og kontrakten forventes at blive underskrevet sidst i september – med anlægsstart i oktober 2020 og forventet aflevering til oktober 2021.

Udvikling i samarbejde med erhvervs- og foreningsliv
Det nye havneområde skal etableres syd for den nuværende indsejling med bl.a. ny mole og et vandaktivitetsområde til vinterbadere, svømmere, kajakroere, dykkere og SUP’ere. Flere funktioner bliver flyttet fra det nuværende – og til det nye havneområde og bindes sammen af promenader langs kajer og moler.

Vi leverer ikke en nøglefærdig havn, hvor alt står færdigt på én gang. Vi anlægger en råhavn, hvor Kommunen står for investeringen i de nye havnebassiner og i selve infrastrukturen på havnen. Herfra skal den videre udvikling og investering ske i tæt samarbejde med private og foreninger – ud fra de rammer, der nu er vedtaget, siger Karsten Thomsen, formand, Teknisk Udvalg.

På Sæby Havn er der flere steder sat plancher op, så alle interesserede kan se og læse mere om planerne for, hvordan den nye havn kommer til at se ud.

Sæby Havn
Den kommende udvidelse af Sæby Havn og selve anlægsarbejdet forventes at gå i gang til oktober. Foto: Frederikshavn Kommune
Kilde Frederikshavn Kommune
Læs også

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
X