Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
Keld Thorsen. Foto: Life Science Robotics

Aalborg-firma sælger nu hospitalsrobotter til USA

Der sker succesfulde gennembrud, heldigvis også under globale kriser og pandemier. Den nordjyske robotvirksomhed Life Science Robotics har fået hul igennem til det amerikanske marked og eksporterer nu genoptræningsrobotter til hospitaler i fem amerikanske stater via en lokal forhandler. De danske robotter sendes over Atlanten til virksomheden Extreme Therapy Service ETS, som sælger og udlejer de danske Robert-robotter til hospitaler i New York, Texas, Cleveland og Minnesota samt New Jersey.

Her i april er vi gået i gang med at udleje rehabiliteringsrobotten Robert fra Danmark til hospitaler i Texas, som har patienter med lammelser og andre patienter med behov for at genoptræne muskelkraft i benene. På hospitalerne er det topprioritet at behandle indlagte smittet med COVID-19. Her gør Robert en forskel ved at automatisere træning og derved frigøre personaleressourcer til andre vigtige opgaver.

Sådan siger Nic Orr, der er topchefen i Extreme Therapy Service ETS og Zamar Care International. Han rejste i starten af 2020 fra Houston til Aalborg for at møde det danske robotfirma og få grundig produkttræning.

CEO i Life Science Robotics, Keld Thorsen, har store forventninger til afsætningen af Robert på det amerikanske marked, hvor beslutningsprocesserne er mere effektive end i Europas sundhedsvæsen. Det, at Robert også kan hjælpe terapeuter og patienter med at holde afstand og forebygge smittespredning, har kun øget interessen for den danske opfindelse under corona-pandemien. COVID-19 har således også fået Italien til at se på den nye teknologi, og Life Science Robotics er ved at starte et samarbejde med en veletableret italiensk forhandler og forventer at have den første installation i Italien i juni måned.

Det er netop nu hospitalerne mere end nogensinde har brug for sådanne aflastende hjælpemidler, så sengeliggende patienter også i USA kan få hjælpe til at forebygge blodpropper, muskeltab og andre følgeskader. Sundhedssektoren er hårdt spændt op, så det gælder om at sikre en effektiv behandling og genoptræning. Der kommer desuden til at være en pukkel af udsatte ikke-akutte behandlinger og operationer i kølvandet på corona-virussens hærgen, siger Keld Thorsen.

Han forventer, at 2. halvår af 2020 vil byde på en ketchupeffekt i afsætningen af Robert, i takt med, at det igen bliver muligt at komme ind på hospitaler og demonstrere mulighederne for automation i rehabilitering. Lige nu foregår det via videomøder, fordi stort set alle hospitaler er lukket land for andre end patienter og personale.

USA-eksport i gang via messe i Tyskland

Der er brug for god genoptræning i hele verden. Derfor har Life Science Robotics fra starten lagt en international ekspansionsplan og udstillede derfor på en stor medico-messe i Tyskland i efteråret 2018.

På messen Medica i Tyskland får vi kontakt til en, der kender Nic Orr i Extreme Therapy Service ETS. Så satte vi fuld tryk på ansøgningen om FDA-godkendelsen, og her godt tolv måneder efter var alt klar, og vi fik de første ordrer til USA, fortæller Keld Thorsen fra Life Science Robotics.

De større lande i Europa er allerede sikret adgang til automatiseret træning med den danske robot, da Life Science Robotics nu er repræsenteret med forhandlere i Tyskland, Finland, Irland, England, Italien og Frankrig.

Frontløberne her i Danmark inden for brug af robotteknologi til træning af sengeliggende er Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neuronord i Brønderslev og Frederikshavn, det private center NeuroRehab i Aalborg samt Odense Universitetshospital. Her har man for længst opdaget potentialet i robotteknologi i rehabiliteringsforløb af patienter, der skal genvinde deres funktionsevne efter en blodprop eller blødning i hjernen.

Generelt er hjemmemarkedet dog desværre noget tøvende, og har nedprioriteret rehabilitering i denne tid, men der skal nok komme fokus på dette, når man erfarer her i Danmark, hvad den samlede regning bliver, hvis patienterne ikke mobiliseres tilstrækkeligt i tide. Det gælder både de direkte omkostninger og de øgede omkostninger på følgeskaderne, ved ikke at være mobiliseret. Her tænker jeg på betydelig reduceret muskelstyrke, større risiko for blodpropper, stive lede samt liggesår, som der skal arbejdes mere med efterfølgende, påpeger Keld Thorsen, Life Science Robotics.

En virksomhed, som gør en forskel

Life Science Robotics er en medico-virksomhed, der arbejder for at gøre en forskel via koblingen mellem menneske og teknologi. Virksomheden er grundlagt af Lasse Thomsen i 2014 i Aalborg. I september 2018 blev virksomheden ISO 13485 certificeret, og ROBERT® blev godkendt som medicinsk udstyr, klasse IIa., ligesom den i marts 2020 passerede en milepæl, da opfindelsen opnåede en FDA-godkendelse i USA. Medicinsk udstyr må ikke sælges i USA, før det er blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Kilde Life Science Robotics
Læs også

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
X