Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
Arkivfoto

Godt 11 procent af Frederikshavn Kommunes skov er urørt natur

En markant andel af skoven i landets nordligste kommune er i dag vild og urørt. Og kommunen arbejder på at øge mængden af naturskov yderligere

11,5 procent af Frederikshavn Kommunes samlede skoveareal er i dag urørt skov. Andelen af vild skov i landets nordligst beliggende kommune er dermed markant højere end landsgennemsnittet på mellem 0,4 og 2 procent. Mere urørt skov og vild natur kan desuden være på vej i kommunen.

– Vi arbejder med planer om at omlægge mere af vores kommuneareal til vild natur. Det er en vigtig brik i vores strategi for at opnå en øget biodiversitet og for at styrke vores klimaindsats, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Resultatet af en løbende indsats

Den høje andel af vild natur i Frederikshavn Kommune er ingen tilfældighed, men derimod resultatet af en langsigtet strategi. Man lagde fx 11 procent, svarende til 800.000 m2, af kommunens skovareal ud til urørt skov i 2009. Den urørte skov er friholdt fra menneskelige indgreb, og de naturlige processer er her sluppet fri. Det giver blandt andet besøgende mulighed for at opleve en række sjældne dyr og planter. Og med tiden vil skoven her udvikle et urskovspræg med masser af forskellige arter på samme sted.

Større biodiversitet efter 10 år

Den kommunalt ejede urørte skov i Frederikshavn Kommune har netop fejret 10 års jubilæum, og mange dyr, planter og svampe har etableret sig i skovarealet såsom ravne, oddere, isfugle, glenter, ugler og grævlinger m.m. Ud over den vilde og urørte natur er yderligere 23 procent, svarende til 1.600.000 m2, udlagt til såkaldte biodiversitetsarealer med søer, hede, egekrat, mose og græsningsskov. Her er naturen det primære driftsformål, og det eneste indgreb her er naturpleje for at sikre, at disse sårbare naturtyper ikke forsvinder.

Kilde Frederikshavn Kommune
Læs også

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Det sker i 9300 Sæby!

Gå ikke glip af gode tilbud, konkurrencer, events og Sæby-historier. Modtag en ugentlig opdatering i din mailboks.

Det er fedt at være den første der ved besked, ikke?
Fornavn
Efternavn
Email
Vi sender højst 1 nyhedsbrev om ugen. Du kan til enhver tid framelde dig.
X