En personbil blev standset til et rutinetjek på Aalborgvej i Sæby tirsdag den 22. oktober kl. 19:51. Ved henvendelse til føreren, en 26-årig mand, fattede patruljen mistanke til, at han var påvirket. En narkometertest gav her udslag, da manden var under påvirkning af euforiserende stoffer. En nærmere undersøgelse viste også, at manden ikke havde et gældende kørekort. Den 26-årige mand blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer samt kørsel uden gældende kørekort.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille. Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde. Du skal desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus.
Læs mere om straffen for kørsel med stoffer i blodet her: sikkertrafik.dk/…/ulovlige-stoffer